onsdag, marts 30, 2005

Når enden er god er alting jo godt, ikke sandt?

Mit website er oppe at køre igen.

Takket være Frac.dk Er alle mine websites nu oppe og køre igen.

Nu ville det så være skønt om der var en masse tid til at konstruere alle de nye websites, fora og webshops jeg har på tegnebrættet, men jeg er nødsaget til at opfylde mine forpligtelser med hensyn til arbejdet med bogholderi og bogføring. Lige i øjeblikket sker det hos Konica Minolta i StorKøbenhavnsområdet, hvor man midt i årsafslutningen også vil migrere til nyt regnskabssystem, samtidig med at det er meningen at hele administrationen skal overgå til digitalt journal system. Derfor hedder arbejdstiderne med jævne mellemrum 08:00-21:00, hvilket jo giver smør på brødet :)

Nå, klokken er mange og der er 12 timers arbejde igen i morgen.

fredag, marts 04, 2005

Hvad sker der så for tiden... Når nu den selvstændige ikke kan finde sig selv på bogholderiet

Hvordan skal man egentlig sige det, når man er blevet så effektivt lukket af fra nettet, at man overvejer at bruge sine sidste sparepenge på at købe hotelplads op - alt mens man med længsel i øjnene beskuer weekendens tilbud på servere i 10.000 kroners klassen?

Jeg har heldigvis rigeligt at lave for tiden. Og nej, det er faktisk IKKE på grund af mine website's succeser. De har jo trods alt været lukket nede så længe nu, at www.frac.dk slet ikke mere bliver regnet med i præsentationerne af "gratis website hoteller" mere. Næeh, jeg farter rundt mellem større virksomheder i hovedstadsområdet som alle (sådan føles det i hvert fald) ligger mere eller mindre konstant i fusions-rokader, omstruktureringer eller lignende foranstaltninger, der alle er myntet på at skulle skære ned i lønomkostningerne, hvorfor der næsten altid er ansættelsesstop eller nedskæringer, alt imens der ansættes dyre vikartimer i rå mængder som aldrig før. Man skal nok være "controller" for at kunne se effekten. Jeg kan blot konstatere, at dette system arbejder godt for mig og godt for de store vikarbureauer på markedet. Jeg overvejder seriøst at lave et vikarbureau. Måske det er næste logiske trin i mit erhvervsliv...

'nough rambling. Jeg signer af her. Hav en god og produktiv weekend folkens.